Har du husket en indboforsikring?
Indboforsikringen er én af de absolut allervigtigste forsikringer, der findes i Danmark. Uden den risikerer du nemlig, at miste alt det du ejer, da du ellers ikke får tildelt en erstatning, hvis uheldet skulle være ude. En billig indboforsikring er derfor enormt essentiel at få tegnet, hvad enten du bor i eget hus, ejerlejlighed, andelsbolig eller i en almindelig lejlighed.
Indboforsikringen dækker dine personlige ejendele som f.eks. møbler og andet, hvis de bliver stjålet eller beskadiget som følge af f.eks. brand, tyveri eller hærværk. Hvis du tegner en indboforsikring, gælder den for alle de personer, der er registreret i folkeregisteret på den adresse, hvor du har hjemme. Eventuelle udeboende børn under 21 år, der ikke selv har børn boende hos sig, er også dækket af forsikringen.
Hvilke dækninger indeholder en indboforsikring?
Uanset, hvilken indboforsikring, du vælger, indeholder en indboforsikring også en ansvarsforsikring, en retshjælpsforsikring og en bagageforsikring. Selve indboforsikringen dækker, som tidligere benævnt, alle hustandens ejendele som f.eks. møbler og andet udstyr. Faktisk kan man sige, at den dækker alt det som vil falde ned, hvis man vendte et hus på hovedet. Ansvarsforsikringen dækker også, hvis et af hustandens medlemmer er skyld i skade på andre personer eller på deres ejendele. Hvis din barn f.eks. kommer til at skyde en bold over hækken, der klirrer naboens drivhus, vil ansvarsforsikringen her være behjælpelig. Retshjælpsforsikringen dækker i visse tilfælde sagsomkostningerne til en eventuel retssag om noget privat anliggende. Ifølge en artikel skrevet af Politikken er mange dog ikke klar over denne mulighed. Slutteligt indeholder indboforsikringen også en bagageforsikring der dækker, hvis du mister din bagage, når du er på ferie i udlandet.
Hvis du ønsker at være dækket ekstra godt ind, kan du gøre tilvalg i form af f.eks. en ulykkesforsikring eller en el-skadedækning. Mange vælger f.eks. at koble en ekstra cykeldækning på deres indboforsikring, da det nemlig ikke er standard for de fleste selskaber, at cykler er omfattet af indboforsikringen.
Er der noget, jeg skal være særlig opmærksom på?
De forskellige indboforsikringer, som selskaberne tilbyder, ligner hinanden utrolig meget. Der er dog alligevel nogle punkter, du skal holde grundigt øje med. Nogle forsikringer betegner f.eks. ikke et indbrud som tyveri, hvis alle vinduer og døre ikke har været aflåste. Da langt de fleste skader på ejendomme sker som følge af tyveri, er der derfor ekstrem vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de forskellige tyveribetingelser, så du ikke risikerer at blive negativt overrasket, hvis du pludselig får ubudne gæster.
Derudover skal du være opmærksom på, at ikke alle værdigenstande bliver dækket. Hos nogle selskaber får du nemlig kun erstatning for op til 30% af værdien på de ting, der er blevet stjålet eller gået i stykker. Hvis du derfor har en mindre formue liggende i form af smykker eller andet, er der derfor nok en god idé at investere i en udvidet dækning, så forsikringen stemmer overens med dine behov.